Mr Bachmann and His Class
Livet i en tysk skoleklasse med en klasselærer, man ville ønske, man selv kendte, i en film om hvorfor skolen aldrig kan erstattes af skærmen.
Man lærer ikke for skolen, men for livet, hedder det. At der er sandhed i ordene, står klart efter et tungt år med hjemmeskoling foran skærmen. Fællesskabet i klassen og i livets formative år er observeret med et kærligt og knivskarpt blik i denne formidable film fra en skoleklasse i Tyskland, hvor elever fra tolv nationer i alderen 12-14 år får både undervisning og sund modstand af deres lærer, hr. Bachmman – et forbilledligt menneske, for hvem læring starter med nysgerrighed og indlevelse.
Kan man lave en levende og livlig film om kultur og (ud)dannelse? Ja, når det ringer ind til time med hr. Bachmann kan man. Og ja, den er lang, men tiden flyver i godt selskab, og det er man virkelig her. Fra hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Berlin.