Girls & Gods – Undervisningsmateriale
Er du gymnasielærer, som gerne vil bruge 'Girls & Gods' i undervisningen? Så læs mere her!
I filmen ‘Girls & Gods’ følger vi feminist og aktivist Inna Shevchenko, der rejser verden rundt for at undersøge, om kvinders rettigheder og religion kan forenes.
dette link kan du finde undervisningsmateriale designet til filmen.
‘Girls & Gods’ er en dokumentar, der sætter religion og feminisme under lup og til heftig debat. Dokumentaren er også et godt eksempel på spørgsmålet om at ‘fortolke’ inden for religion samt hvordan omverdenen opfatter disse fortolkninger. Med materialet ønsker vi at give mulighed for at dvæle yderligere ved spørgsmål om køn og ligestilling i forskellige monoteistiske religioner og hvordan vi kan forstå det kulturelt.
Materialet er struktureret i tre hoveddele: en før, under og efter eleverne har set dokumentaren.
I før-delen vil der være spørgsmål af mere generel karakter til religion, køn og feminisme, som eleverne kan diskutere og drøfte.
I under-delen er der forskellige opmærksomhedspunkter som eleverne kan lægge mærke til, når de ser filmen.
I efter-delen arbejder eleverne med spørgsmål der forsøger at binde filmens indhold sammen med en nutidig kontekst.
Der kan arbejdes med spørgsmålene enten i grupper, individuelt eller bruges som problemstillinger i mindre skriftlige opgaver eller diskussionsoplæg.


