“Hvis vi skal forstå grænser, er det ikke nok at tale om dem som en udkant”

Landegrænser er et kompliceret fænomen – historisk, samfundsvidenskabeligt, politisk og ikke mindst for de mennesker, der bor tæt på dem. Siden Danmark blev en del af Schengenaftalen i 2001 sammen med en række andre lande i EU, har der dog været fri bevægelighed over grænserne til vores nabolande.

Dette ændrede sig i 2016, hvor grænsekontrollen blev genoptaget som undtagelsestilstand – en undtagelsestilstand som er blevet forlænget igen og igen og stadig vedligeholdes den dag i dag. Og Danmark er langt fra det eneste land i EU med denne undtagelsestilstand. Landegrænsernes politiske betydning er pludselig til forhandling på ny i det europæiske samarbejde, og det er netop den gnidning, som kommer til udtryk i filmen ‘Os på grænsen’.

Filmen, som skildrer den dansk-tyske grænse, giver et rørende og tankevækkende perspektiv på, hvordan vi som mennesker opfatter og betragter grænser. Gennem nedenstående interview undersøger vi de forskellige problematikker, der opstår i forbindelse med grænser, herunder det psykologiske og historiske aspekt.

Professor Steen Bo Frandsen deler sine indsigtsfulde tanker om forsoninger og udfordringer ved landegrænser, grænsers foranderlighed og den unikke betydning af den dansk-tyske grænse i dagens Europa. Vi udforsker også, hvordan det at leve tæt på en grænse kan påvirke menneskers liv og perspektiver.

Q&A’en indrammer det komplekse landskab af grænser og inviterer dig til at reflektere over deres rolle og betydning i vores samfund, enten før eller efter du har set filmen ‘Os på grænsen’ her på PARA:DOX.

 

Hvilke problematikker omkring grænser, belyser filmen ’Os på grænsen’?

Filmen er først og fremmest rørende, overraskende og tankevækkende, fordi den belyser, hvor forskelligt vi mennesker ser og betragter grænser på. Den dansk-tyske grænse læser vi om i historiebøgerne og hører politikerne udtale sig om, men vi hører sjældent fra dem som rent faktisk bor ved selve grænsen. Hvad er deres perspektiv? Hvad er deres følelser omkring det? Hvis vi skal forstå grænser, er det ikke nok at tale om dem som en udkant, som noget fjernt. Vi skal lytte meget mere til dem, der har grænser inde på livet. Det er et aspekt og et blik, vi mangler, og det åbner filmen ’Os på grænsen’ op for.

 

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at sætte landegrænser?

Fordele kan være, at grænser skaber en følelse af tryghed. De markerer en linje for, hvad vi skal kunne rumme og tage stilling til. Det, der er på min side, kan jeg forholde mig til, mens det, der er ovre på den anden side, er der andre, der må tage sig af. Det giver en følelse af “sikkerhed”, at man mener at kende det, der er på ens egen side af grænsen.

Samtidig er det en ulempe, at en grænse laver nogle skarpe forskelle imellem os. Det bliver let at tale negativt og nedladende om det, der er på den anden side, og ofte udstrækker vi det til en fordømmende holdning over for de andre og hele deres måde at leve på. Det er ikke en konstruktiv tilgang for naboskaber og ikke et godt grundlag for samarbejde.

Derudover er der i samfundet generelt et narrativ om grænser, der er blevet tilrettelagt og repeteret gennem generationer. Vi er stærkt påvirkede af, hvordan historikerne har defineret og forklaret grænser og deres tilblivelse, og hvordan politikere og samfundsdebattører har omtalt dem gennem tiden. Vi har derfor en ret klar national fælles forståelse for, hvad netop vores grænse er.

Men som ‘Os på grænsen’ tydeligt viser, får man ofte udvidet sin horisont, når man spørger folk, som lever op af grænsen og har den helt inde på livet i hverdagen. Så får man pludseligt et andet billede – et meget mere kompliceret billede, som slet ikke ligner det sort-hvide, vi ellers kender til.

Grænsen er blevet fremstillet som en naturlighed mellem to forskellige lande, men i filmen bliver det meget mere tydeligt, at det at leve op og ned af en grænse er noget helt andet og langt fra naturligt. Der er ikke skarpe forskelle, men mennesker på begge sider, der kender hinanden og lever i den samme verden. Det er derfor, at det ofte giver god mening at forestille sig grænser ikke så meget som linjer, men som rum. De egne, der støder op til en grænse, har meget tilfælles. De mennesker, der lever der, har en forbindelse med hinanden, der ikke mindst er bestemt af grænsen.

Du siger, at grænser er foranderlige, hvad mener du med det?

Grænser ligger ikke fast og kan flyttes. De er blevet flyttet mange gange i historien og alene af den grund, er de foranderlige. Men det er de også, fordi du kan lægge noget forskelligt i dem og give dem forskellige betydninger. De kan være stærke og markante, men vi kan også beslutte os for at åbne dem og gøre dem mindre skarpe. Da Danmark f.eks. noget forsinket tiltrådte Schengen-aftalen i 2001, blev der indført fri bevægelighed over grænsen, som det allerede havde været tilfældet i nogle år ved andre vesteuropæiske grænser. Men vi har jo også set, at den danske regering i de senere år har genindført forskellige restriktioner og kontroller – den slags understreger i høj grad grænsers foranderlighed.

 

Hvordan ser du på den dansk-tyske grænse, som den er i dag?

Den dansk-tyske grænse i dag stammer fra 1920 og den hører til de europæiske grænser, der kan betegnes som uproblematiske. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er masser af problemer og diskussioner forbundet med den. Men det væsentlige er, at der ikke er nogen på hverken dansk eller tysk side, der forlanger en anden grænse.

Men danskere og tyskere har historisk betinget ofte forskellige tanker om grænser. I en dansk bevidsthed gælder grænsen nok for de fleste som god, som en sikkerhed. Det afspejler også det lille land. I Tyskland derimod forbindes grænser mest med negative fornemmelser – det blev stærkt fremhævet under den indre tyske deling efter Anden Verdenskrig, hvor det østtyske regimes grænse var forbundet med vold og undertrykkelse. Tyskland har også siden været blandt de europæiske lande, der ønskede at gøre grænserne mindre skarpe – noget, som heller ikke helt kan isoleres fra den kendsgerning, at Tyskland er et stort land, der ikke føler sig truet.

 

Hvilke slags grænser har vi i Danmark?

Vi har i Danmark ofte en tendens til at tale om grænsen i ental og mene landegrænsen i Slesvig/Sønderjylland. Det skyldes ikke mindst, at den er territorial og opfattes rent fysisk. Men der er naturligvis også grænser på vandet og i luften. I en vis forstand er jo også byer som f.eks. Esbjerg, Frederikshavn, Hirtshals, Helsingør og Rødby grænsebyer, selv om vi nok mener, at de ligger inde i landet. Det siger meget om den dansk-tyske landegrænses betydning for vores idé om en grænse.

Hvilke spor kan det sætte i folk, hvis de er vokset op tæt på en grænse?

Det er jo meget forskelligt, hvordan man oplever det at bo tæt på en grænse. Måske har man oplevet en befrielse ved ikke at have noget med dem “på den anden side” at gøre, men det kan også skille folk ad, da folk f.eks. under corona-pandemien blev skilt fra dem de holder af.

 

Hvad er det for en tid, vi ser ind i, i Europa med den baggrund vi har for at sætte grænser?

Det er meget idealistisk at tro, at grænserne forsvinder. Der er i de seneste årtier faktisk kommet flere til. På den anden side skulle det være første gang i historien, hvis de ikke ændrede sig i fremtiden. Vi gør klogt i at betragte dem som dynamiske og foranderlige, men det er umuligt at spå om, hvordan forandringer vil sætte sig igennem. Grænser gemmer også på overraskelser – i filmen ser vi et eksempel som gården, der pludselig fik en grænse trukket hen over gårdspladsen. Det var der heller ikke nogen, der havde regnet med.

 

Filmen ‘Os på grænsen’ er instrueret af den danske instruktør Jens Loftager og havde verdenspremiere på CPH:DOX i 2021, hvor filmens emne også blev grundigt debatteret af bl.a. filmens instruktør og Steen Bo Frandsen. Denne debat er frit tilgængeligt her.

‘Os på grænsen’ kan lejes her på PARA:DOX nedenfor. 

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet.
Ansvaret for indholdet er alene PARA:DOX.