PARA:DOX

Login

Opret ny profil

Opret en gratis profil for at få adgang til dokumentarfilm fra hele verden og et stort vidensunivers med podcasts, artikler, talks og mere. Ingen binding eller fast abonnement.

PARA:DOX

Informations filmkritiker anbefaler: Skál

31.10.2022Lars Skovgaard Laursen
like-icon
Føj til favoritter
Artiklen er knyttet til filmen ‘Skál’

Eva Novrup Redvall er filmkritiker for Dagbladet Information og lektor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet. Hun anbefaler ‘Skál’ (2021) af Cecilie Debell og Maria Tórgarð.

Hvad handler dokumentaren om?
»’Skál’ er en skildring af ungdommen og de problemstillinger, de står overfor. Spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad er min plads i verden? Hvad skal jeg blive til? Det en fortælling om ungdommens kamp med identitet, drømme, kærlighed og venskab i et lille samfund«.

Hvad er det særlige ved filmens fortælling om ungdomslivet?
»’Skál’ er på den ene side utrolig universel i sin skildring af, hvordan det er at være ung. På den anden side, så lever hovedpersonerne et sted i verden, som har nogle særlige udfordringer. Filmen er nemlig sat i Færøerne i et unikt landsbysamfund, hvor alle kender alle. Og det miljø er forbundet med nogle helt særlige regler og forventninger«.

Hvilke udfordringer står de unge overfor i den færøske landsby?
»De skal finde ud af, om de tør følge deres drømme. Om de tør kaste sig ud i at lave musik, digte og kunst, som måske kommer til at fornærme andre. ’Skál’ handler om modet til bryde ud, men uden at brænde alle broer som i et traditionelt ungdomsoprør. I filmen fornemmer vi nemlig også en stor kærlighed mellem de unge mennesker og deres familier. Men samtidig er der et behov for at tage traditionerne op til revision og udfordre normen. På den måde er det et mere stilfærdigt, smukt ungdomsoprør fyldt med poetisk vildskab og vilje«.

"’Skál’ er en skildring af ungdommen og de problemstillinger, de står overfor. Spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad er min plads i verden? Hvad skal jeg blive til? Det en fortælling om ungdommens kamp med identitet, drømme, kærlighed og venskab i et lille samfund.

Kan vi spejle os i deres problemer?
»Alle unge er formet af noget og kommer et sted fra. De to unge mennesker i hovedrollerne – Trygvi og Dania – har meget forskellige udgangspunkter. Han har valgt at sammenstykke sin egen identitet og gå sine egne veje. Hun er i højere grad ved at forandre sig. Dania kommer fra et hjem med ret strenge religiøse regler om, hvad der er rigtigt og forkert. Nu skal hun finde ud af, hvor meget hun ønsker at tage med sig videre, og hvad hun vil gøre oprør mod. Det præger deres kærlighedsforhold, at de står forskellige steder i livet«.

Hvilken stemning er der i dokumentaren?
»Det er en film, der med sine billeder og musik formidler stemningen af at være ung og fri. At stikke hovedet ud af en bilrude, fornemme vinden i håret og bare være til stede i øjeblikket. I en anden scene kører kæresteparret hinanden rundt og rundt i en indkøbsvogn på en parkeringsplads. Der findes mange af de her små montagesekvenser, selv om filmen også handler om mange større, alvorlige ting. ’Skál’ er fyldt med poesi og har sin helt egen tone og stemning«.

Hvilken rolle spiller øgruppen i Nordatlanten i fortællingen?
»Filmen benytter sig af den færøske natur, tager os med ud i landskaberne, men også med ind i det lille bysamfund. Jeg har set en del islandske film med unge, som prøver at skabe sig et liv og en fremtid i et samfund, hvor der som udgangspunkt ikke er så mange muligheder. Men det er første gang, jeg ser det fra Færøerne. Og her er der det særlige tvist, at der ikke er fri abort, hvilket er et eksempel på en af de ting, der præger samfundet«.

Kan vi genkende ungdomslivet på trods af den stedspecifikke rammesætning?
»Vi genkender jo på en måde en urban ungdom, som ligner ungdomslivet i København. De vil lytte til musik og drømmer om at blive forfattere og kunstnere, men så bor de i et lille sted præget af særlige traditioner, omringet af en fantastisk, øde natur. Rammerne er en lille landsby, men det er de samme genkendelige ungdomsspørgsmål«.

Hvor, hvornår og hvordan så du den første gang?
»Jeg så den hjemme under pandemien helt alene, og jeg var bjergtaget. Jeg var meget begejstret, men det var ikke mig, der skulle anmelde den for Dagbladet Information, så i stedet slog jeg et slag for filmen på de sociale medier«.

Hvem skal se filmen?
»Det er en film, der både appellerer til unge og til ældre, som kan huske, hvordan det var at være i det her særlige sted i livet. Ved premieren på CPH:DOX gik den ind i hjertet hos både publikum og anmeldere. Så ’Skál’ er spændende for alle«.

PARA:DOX

Login

Opret ny profil

Opret en gratis profil for at få adgang til dokumentarfilm fra hele verden og et stort vidensunivers med podcasts, artikler, talks og mere. Ingen binding eller fast abonnement.

Er du lærer og gerne vil bruge PARA:DOX i din undervisning, skal du oprette en undervisningsprofil.

PARA:DOX

Login

Opret ny profil

Opret en gratis profil for at få adgang til dokumentarfilm fra hele verden og et stort vidensunivers med podcasts, artikler, talks og mere. Ingen binding eller fast abonnement.