»Jeg mener ikke, at man kun kan stå i et etisk forhold til biosfæren, så længe den har en bevidsthed.«

Du er en af de mest aktive og respekterede forskerstemmer i dit felt i Danmark. Kan du fortælle lidt om, hvordan begreber som regeneration og cirkularitet lægger sig i forlængelse af dine forskningsinteresserer som bioetiker?

 

Begge dele er udtryk for forsøg på at løse den krise, vi står i, når det kommer til vores naturgrundlag. På den måde er det interessant i forhold til at afkode hvilke værdier, der styrer vores synspunkter, som er noget af det, jeg primært beskæftiger mig med som bioetiker. Idéen om det regenerative landbrug er en videreudvikling af den økologiske idé, og den rummer i mange af dens versioner en forestilling om, at naturen har en betydning i sig selv, som vi skal respektere. Cirkulær økonomi er en ny udgave af bæredygtighedsbegrebet, som i høj grad er centreret om, at mennesket er det eneste, der betyder noget, og at vi kan blive ved med at gøre, som vi altid har gjort, så længe vi gør det på en smartere måde. Det handler med andre ord ikke så meget om at løse problemet, som er forbrug, men at fortsætte forbruget på en ny måde.

 

I fremtiden forventer man, at befolkningstilvækst og klimaforandringer vil øge presset på planetens ressourcer betydeligt. Hvordan går vi den type udfordringer i møde med en cirkulær tankegang?

 

I virkeligheden kan man fortsætte med at gøre meget af det, man i forvejen gør, man skal bare bruge tingene flere gange. Når det er sagt, producerer de firmaer, der brander sig selv på cirkulær økonomi, lige så mange nye t-shirts, som de gjorde sidste år. Cirkulær økonomi er et enormt bredt begreb, men det er i høj grad blevet noget, som firmaer kan hæfte på det, de laver, og på den måde er det desværre blevet et nyt greenwashing-begreb. Men i teorien er der selvfølgelig mange kloge tanker i at sige, at hvis vi har et begrænset antal ressourcer, så er det en god idé at bruge dem flere gange. Spørgsmålet er så bare, om det kan lade sig gøre. Det er ikke blevet vist i stor skala endnu, men det betyder ikke, at det ikke kunne ske i fremtiden.

En stor del af dokumentarens idégrundlag bygger på den engelske videnskabsmands James Lovelocks Gaia-hypotese, som går ud på, at Jorden er et stort økosystem, som regenererer sig selv. Er det en teori du er bekendt med, og vil du sige, at du abonnerer på denne tanke?

 

Naturvidenskabeligt set er der ikke så meget at sige til, at det hele hænger sammen. Det er der i hvert fald masser af forskning i den naturvidenskabelige del af økologien, der viser. Så er der også en spirituel dimension i Lovelocks idé, hvor naturen bliver anset som en slags superbevidsthed. Der er jeg nok lidt mere skeptisk. At Jorden skulle være et økologisk sammenhængende system, hvor noget vi gør et sted, sætter sig spor et andet sted, giver god mening. Men i den del af ligningen, hvor Jorden bliver en bevidst størrelse, synes jeg, at der sker en filosofisk fejlslutning. Jeg mener ikke, at man kun kan stå i et etisk forhold til biosfæren, så længe den har en bevidsthed. Så det at tillægge planeten en form for bevidsthed er for mig at se en unødigt spekulativ tilgang for at sikre en grundlæggende respekt for vores livsgrundlag.

 

I filmen snakker de forskellige eksperter om at efterligne naturen således, at vores tekniske ressourcer kan genbruges på samme måde, som det sker i naturen. Vil du mene, at de perspektiver er realistiske?

 

Det er enormt svært at sige. Noget af det kan helt sikkert lade sig gøre, og noget af det er fugle på taget. I løbet af mit arbejdsliv har jeg selv været igennem bl.a. bioteknologi, syntetisk biologi og nanoteknologi – alle eksempler på teknologier, der blev hevet op af lommen som det, der skulle løse alle vores problemer. Men ofte har disse teknologier været meget længere om at levere resultater, end man havde forventet, og når det endelig skete, var resultaterne også ofte mindre, end man havde troet, de ville være. Så derfor er jeg som udgangspunkt skeptisk over for tekniske løsninger, som ikke virker nu og her.

 

I disse år lader det til, at det regenerative er blevet en slags buzzword. Har du selv oplevet en stigende interesse for feltet i de seneste år?

 

Ja, især blandt mine studerende, som gerne vil arbejde med bl.a. cirkulær økonomi. Der er opstået alle mulige slags netværk, og ordet dukker op alle steder lige for tiden. På den måde er det også blevet en ny form for bæredygtighed, fordi det er svært at være uenig med idealet. I praksis lader det dog fortsat meget tilbage at ønske. Men det er fint i den forstand, at det udstikker nogle ambitioner og mål. Og så giver det os en måde at tale om nogle ting på, som vi ikke nødvendigvis talte om før. I den forstand er cirkulær økonomi et anvendeligt begreb. Men det er også meget hurtigt blevet til noget, man kan bruge til at sælge flere produkter.