Liste: David Lynchs yndlingsfilm

Den amerikansk filminstruktør David Lynch (1946-) er kendt for sine mørke, mareridtsagtige film, hvor uhyggelige undertoner danner bagtæppe for fortællingen. Men han er mindst lige så kendt for sin underspillede humor, sukkersøde sitcom-scener og ikoniske henvisninger til særligt Hollywood-film. De intertekstuelle referencer i Lynchs film fører ofte tilbage til nogle af instruktørens favoritfilm. Ud fra en række interviews og bøger har vi samlet en liste over David Lynchs yndlingsfilm og inspirationskilder: 

• It’s A Gift – W.C. Fields – 1934

• The Wizard Of Oz – Victor Fleming – 1939

• Sunset Boulevard – Billy Wilder – 1950

• Monsieur Hulot’s Holiday – Jacques Tati – 1953

• Rear Window – Alfred Hitchcock – 1954

• La Strada – Federico Fellini – 1954

• Vertigo – Alfred Hitchcock – 1958

• The Apartment – Billy Wilder – 1960

• Lolita – Stanley Kubrick – 1962

• 8½ – Federico Fellini – 1963

• Hour of the Wolf – Ingmar Bergman – 1968

• Stroszek – Werner Herzog – 1977

 

I et interview har David Lynch selv uddybet nogle af valgene således:

»Hvis jeg skal udpege film, som for mig er eksempler på perfekte værker, kan jeg indsnævre det til fire titler.

Den første ville være ’8½’, fordi Federico Fellini formår at et videreføre den abstrakte malerkunst – at kommunikere en følelse uden nogensinde at sige eller vise noget direkte, uden nogensinde at forklare noget, med blot ved hjælp af et magisk strejf.

Af lignende årsager ville jeg også fremhæve ’Sunset Boulevard’. Selv om Billy Wilders stil er meget anderledes end Fellinis, lykkes han med at fremkalde stort set den samme abstrakte atmosfære, ikke gennem magi, men ved hjælp af forskellige stilistiske og tekniske greb. Det Hollywood, som han beskriver i filmen, har sandsynligvis aldrig eksisteret, men han får os til at tro på, at det fandtes, ved at nedsænke os i drømmen. 

Derefter ville jeg nævne ’Monsieur Hulot’s Holiday’ på grund af det fantastiske perspektiv, som Jacques Tati anlægger på samfundet. Når man ser hans film, går det op for en, hvor meget han vidste om – og elskede – civilisationen, og det tjener kun som inspiration til at gøre det samme. 

Og endelig vil jeg vælge ’Rear Window’ for den geniale måde, hvorpå Alfred Hitchcock formår at skabe – eller rettere sagt genskabe – en hel verden med få midler. James Stewart forlader aldrig sin kørestol i løbet af filmen, og alligevel følger vi en meget kompleks mordplan gennem hans synsvinkel. I filmen formår Hitchcock at tage noget enormt og komprimere det til noget småt. Og det opnår han gennem en fuldstændig kontrol over filmkunsten«.

Billedet er fra filmen 8½ af Federico Fellini.