Podcast: Den stærke soldat
Denne podcast er knyttet til filmen 'Last Men in Aleppo'
Krig giver ar på sjælen. For første gang siden 90’erne er der krig i Europa, og det er ikke nok at hjælpe Ukraine med våben. Vi bør også hjælpe de ukrainske soldater med de psykologiske sår de vil få af den krig, de kæmper lige nu. Det siger blandt andet danske veteraner, der selv har oplevet den indre krig, som raser længe efter de har forladt slagmarken.
Men hvad gør krig ved de mennesker, der kæmper i den? Det undersøger vi i dette afsnit af Verden til Forskel, hvor seniorforsker og socialpsykolog Johannes Lang leder os igennem psykologiens og militærets lange og til tider uskønne fælles historie i jagten på den stærke soldat.
Medvirkende er seniorforsker og socialpsykolog Johannes Lang.
Du kan følge DIIS‘ podcast på Soundcloud.