Weekendavisens kulturskribent anbefaler: Maidan
Lasse Winther Jensen er kulturskribent for Weekendavisen og tidligere redaktør på filmtidsskriftet Krystalbilleder. Han anbefaler dokumentaren ‘Maidan’ (2014) af Sergej Loznitsa.
Lasse Winther Jensen er kulturskribent for Weekendavisen og tidligere redaktør på filmtidsskriftet Krystalbilleder. Han anbefaler dokumentaren ‘Maidan’ (2014) af Sergej Loznitsa.
Hvad handler filmen om?
»’Maidan’ er en dokumentarisk skildring af optøjerne i Ukraine i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014, hvor en protestbevægelse mod den daværende pro-russiske præsident Viktor Janukovitj tager form. Filmskaberen Loznitsa følger protestbevægelsen, hvor demonstranter kæmper for mere EU og et ikke-russisk inficeret Ukraine, fra den spæde begyndelse og frem til oprettelsen af et alternativt samfund på Kievs centrale plads Maidan – et utopia med egne suppekøkkener, oplæsninger, protesttaler og fællessang. På et tidspunkt sættes politiet ind mod oprørerne, og situationen udarter sig i vold, eksplosioner, skyderier og kaos«.
Aktualitet og relevans har det med at forsvinde over tid. Hvorfor er filmen vigtig nu?
»Det særlige ved mange af Loznitsas dokumentarfilm er, at deres relevans hele tiden formerer sig i takt med historiens udvikling. For eksempel har Loznitsas film ‘State Funeral’, som viser arkivmateriale fra Stalins begravelse, fået fornyet aktualitet med invasionen af Ukraine, fordi parallellerne mellem Stalin og Putin forrykker sig og bliver tydeligere. På samme måde bliver de relativt isolerede Maidan-protester en del af et langt større historisk kontinuum. Protestbevægelsen har fået en ny, aktuel betydning og et meget større historisk vingefang efter invasionen. Filmen er et eksempel på, hvordan tiden kan ændre en dokumentarfilms udtryk fuldstændigt«.
"Alt er filmet af et statisk kamera, som står komplet upåvirket af kaosset rundt om. Men der er et øjeblik, hvor kameraet bevæger sig. Hæren bliver sat ind, det fyger med eksplosioner og skud overalt, tumulten overtager og pludseligt begynder kameramanden at ryste for første og eneste gang. Virkeligheden overrumpler den objektive stil.
Filmen fik premiere på Cannes Film Festival i 2014 og demonstrationerne fandt sted på Maidan-pladsen i Kiev i 2013. Hvordan ser du tilbage på filmen?
»Protesterne mod Putin og Rusland på Maidan-pladsen har en anden klang i dag. Det forekommer i langt mindre grad som et internt ukrainsk anliggende nu. I stedet står det som en altomspændende europæisk konflikt. Filmen giver en forståelse af de pro-demokratiske, anti-russiske bevægelser i Ukraine, som vi ser i langt større omfang nu«.
Loznitsas film bliver ofte omtalt som historiske dokumenter til eftertiden. Vi viser også andre af hans film – ‘Babi Yar. Context’, ’State Funeral’, ‘The Trial’ og ‘The Event’ – her på platformen. Hvorfor har du valgt at fremhæve ‘Maidan’?
»Alle Loznitsa dokumentarfilm handler om, hvordan fortiden spejler sig i nutiden – og omvendt. Altså hvordan Østeuropas, Ukraines og Ruslands historie og nutid er filtret ind i hinanden. ‘Maidan’ viser det mere brændende end hans andre film. Det gælder både arkivmaterialefilmene, som for eksempel ‘State Funeral’ og ‘The Trial’, men også dem som finder sted i samtiden. ‘State Funeral’s paralleller til nutiden er mere metaforiske og konceptuelle, mens ‘Maidan’ kun er blevet mere aktuel og håndgribelig«.
Hvordan vil du beskrive filmsproget?
»Filmens nøgterne stil er bemærkelsesværdig: statiske billeder, lange takes, få klip, et minimum af manipulation. Loznitza lader handlingen udforme sig foran et objektivt kamera, som indfanger voldsomme og uforudsigelige hændelser. ‘Maidan’ er en vild blanding af objektiv historieskrivning og ukontrollerbar udfoldelse«.
Er der et særligt øjeblik fra filmen, som har brændt sig fast på nethinden?
»Alt er filmet af et statisk kamera, som står komplet upåvirket af kaosset rundt om. Men der er et øjeblik, hvor kameraet bevæger sig. Hæren bliver sat ind, det fyger med eksplosioner og skud overalt, tumulten overtager og pludseligt begynder kameramanden at ryste for første og eneste gang. Virkeligheden overrumpler den objektive stil«.
Hvor, hvornår og hvordan så du filmen første gang?
»Jeg var alene afsted på Jerusalem Film Festival med en presseakkreditering. Jeg havde ikke planlagt at se ‘Maidan’, men endte til en visning tidligt om morgenen ved et tilfælde. Træt, udmattet og bedøvet af alt for mange indtryk satte jeg mig ind i salen. Og så tog filmen ellers fuldstændigt røven på mig, jeg var stuvet ind i den, overvældet fra første sekund«.
