A Place Called Lloyd
Solidariteten er belønning nok i et konkursramt flyselskab i Bolivia, der er portrætteret i et stilistisk og fotografisk komplet portræt af et modstandsdygtigt samfund.
Flyene er der stadig, og personalet dukker stadig op, men ingen forlader jorden længere. Det bolivianske luftfartsselskab Lloyd Aéreo Boliviano (LAB) gik konkurs tilbage i 2008. Ikke desto mindre vedligeholdes flåden stadig, og administrationen holdes ajour. De ansatte er så loyale, at de bliver ved med at komme på arbejde, som om intet er sket – og som om de stadig får deres løn.
Uden nogen fortæller eller hovedperson viser A Place Called Lloyd, hvordan de holder håbet i live – de ansatte har i årevis ventet på, at driftstilladelsen skulle blive genindført. Hvis der er en film, der formår at gøre fravær og et stort tomrum håndgribeligt, er det denne: Stilheden og naturens fredelige lyde har en hypnotisk effekt. Samtidig er denne tomhed fuld af mening, stolthed, historie og absurditet. De ansattes loyalitet over for Lloyd Aéreo Boliviano er elskværdig, og den enkle skønhed findes i de forladte hangarer og de perfekt ryddede – men tomme – kontorer.
