Becoming Led Zeppelin
På rockhistorisk dannelsesrejse med Jimmy Page, John Paul Jones, John Bonham og Robert Plant fra slut 1960’erne og ind i 1970’erne, hvor Led Zeppelin i en periode var det største band i verden.
Dokumentarfilmen ‘Becoming Led Zeppelin’ følger det ikoniske band fra de møder hinanden i 1960’erne og former bandet, og deres vej til at blive et af de største rockbands i historien.
Led Zeppelin debuterede den 7. september 1968, da de spillede i Gladsaxe og Brøndby under navnet The New Yardbirds. Navnet Led Zeppelin tog gruppen kort tid efter hjemkomsten til England. Siden har de solgt over 300 millioner albums og er regnet for en af de største rockbands gennem tiderne.
Filmen ‘Becoming Led Zeppelin’ er den første dokumentar om bandet, som bandet selv deltager aktivt i. Med dybt indblik i historien bag bandet og selvfølgelig skamløs god musik undervejs.







