Invisible People
Et atmosfærisk trip til Japan i en eksistentiel og ekspressiv film, hvor den mareridtsagtige butoh-dans bliver den prisme, som livets dunkle kraft udtrykker sig igennem. Det hæslige og det sublime mødes, og mærkelige mikroforbindelser opstår.
Hvidsminkede kroppe i groteske positioner. Masker, dragter og mareridtsvisioner. Spændte muskler i krampagtige bevægelser. Den japanske butoh-dans er omtrent så langt væk fra de klassiske (dvs. vestlige) skønhedsidealer, som man kan komme. Butoh er en kunstform, hvor det sublime og det hæslige mødes – og hvor der ikke er noget midt imellem. Men at træde i karakter som butoh-danser handler ikke om at overskride grænser for chokkets skyld. Det er en livslang proces og prøvelse. ‘Invisible People’ er en skildring i flere lag af den unikke japanske samtidsdans, der opstod i slutningen af 1950’erne og som bevæger sig mellem oprør, erotik, trance og bøn. Alisa Bergers imponerende og atmosfæriske debutfilm bevæger sig gradvist væk fra dansen selv og bliver et eksistentiel billeddigt af livet med alle dets mærkelige mikroforbindelser.
