The Look of Silence
Gennem Joshua Oppenheimers arbejde med at filme gerningsmændene til det indonesiske folkedrab finder en familie af overlevende ud af, hvordan deres søn blev myrdet.
Opfølgeren til ‘The Act of Killing’ vender blikket fra bødlen til ofret, så fokus flyttes fra den overordnede politiske arena til det intimt familiære. Gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab går stadig frit omkring, men hvor mange, og hvilke liv den enkelte gerningsmand har på samvittigheden, vides ikke altid.
I ‘The Look of Silence’ identificerer optikeren Adi den mand, som har dræbt hans storebror. Adi, som i embeds medfør kigger folk i øjnene, konfronterer broderens banemænd med deres gerninger, men kæmper samtidig med sig selv: Kan han finde tilgivelsen frem i sit eget hjerte?
Vinder af hovedkonkurrencen på CPH:DOX 2014.