Noget er helt galt. To videnskabsfolk i hvide rumdragter finkæmmer et goldt landskab. Selvom der ikke er et menneske at se i miles omkreds, er området hjemsøgt af usynlige kræfter. For herude på Kasakhstans vidtstrakte stepper har man i fortiden eksperimenteret med et dommedagsvåben, og selvom årene er gået, spøger fortiden stadig.

Herude møder vi tre generationer af mennesker, der på hver sin måde lever i skyggen af fortiden. Et ældre øjenvidne til prøvesprængningerne skriver sine minder ned, kæmper hans søn for at redde sin syge datters liv, imens forskere forsøger at indgrænse de radioaktive zoner. I baggrunden ligger den tavse steppe som en sovende kæmpe – og som et skræmmende billede på hvordan resten af verden ville se ud, når menneskeheden har udslettet sig selv.

Zhanana Kurmashevas debutfilm er et kuldslående og cinematisk værk, hvor hvert eneste af de nøje arrangerede billeder bidrager til en helhed, der blot vokser i eksistentiel tyngde og historisk skala, efterhånden som filmen skrider frem. En visionær film, der aldrig mister sine medvirkende af syne.