“Der er stor uklarhed omkring, hvornår man behandler en sygdom og forbedrer et menneske”

I en verden præget af teknologiske fremskridt, har vi spurgt Jakob Wested som er erhvervspostdoc ved Københavns Universitet og tilknyttet Juridisk Fakultet samt Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law (CeBIL), om de komplekse områder af genmanipulation og dens regulering.

Wested undersøger desuden EU’s indvirkning på forskning og innovation inden for sundhed og bioteknologi. Diskussionen omfatter også etiske spørgsmål fra dokumentarfilmen ‘Make People Better’, der berører genetisk manipulation, og hvordan filmen udforsker spørgsmålet om, hvem der har ret til at påvirke menneskets udvikling.

Filmen ‘Make People Better’ er tilgængelig her på PARA:DOX nedenfor.

Hvordan regulerer EU inden for genmanipulation?

Det kommer meget an på, hvilket område man kigger på. I forhold til medicinske produkter og genmodificerede planter er der ganske omfattende fælles EU-regler, mens der er ret store nationale forskelle på reguleringen af genmanipulation som en del af forskellige sundhedsydelser.

Helt overordnet forbyder EU’s charter om grundlæggende rettigheder brug af genredigering med et eugenisk formål. Lidt populært sagt vil det være i strid med grundlæggende rettigheder at bruge teknologien til at skabe supermennesker. Når det er sagt, så er der stor uklarhed omkring hvornår man behandler en sygdom og forbedrer et menneske.

Generelt betyder det, at EU primært regulerer produkter lavet med genmanipulation såsom genmodificerede planter og medicinske produkter. Det er f.eks. regler for hvornår de må placeres på markedet – typisk først når man har vist at produkterne er sikre og effektive for brugerne og omgivelserne.

Til gengæld er brugen af genmanipulation som en sundhedsydelse eller i forbindelse med forskning i høj grad er op til medlemsstaternes egen lovgivning og f.eks. vurdering af nationale etiske råd og komiteer.

 

Hvordan prioriterer EU forskning og innovation inden for sundhed og bioteknologi?

EU laver ikke selv forskning. Til gengæld råder EU Kommissionen over store pengepuljer, man kan søge forskningsmidler fra. Hvad der prioriteres støtte til, har selvsagt stor betydning for hvilke forskningsområder forskerne prioriterer at fordybe sig i.

Derudover kan EU lovgivningen være med til at påvirke privat finansieret forskning ved at skabe mere eller mindre gunstige vilkår for at få et produkt på markedet. Stiller man for eksempel meget høje krav til at vise at et produkt er sikkert, vil det hurtigt blive dyrere og måske mindre attraktivt at udvikle netop denne type produkter.

Hvordan samarbejder EU og medlemsstaterne om at tackle de etiske og juridiske spørgsmål vedrørende genetisk manipulation af mennesker?

Medlemslandene har forskellige systemer af komiteer og udvalg, der skal vurdere og godkende klinisk forskning på et etisk grundlag, for eksempel om der er givet frit og informeret samtykke og om studiets design har en rimelig balance mellem risiko og fordele for deltagerne.

Hvis der er tale om medicinske produkter skal disse også vurderes i forhold til deres sikkerhed og effektivitet, inden de må placeres på markedet. Dette gøres i Danmark af lægemiddelstyrelsen. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) fungerer lidt som edderkoppen i midten af spindelvævet i forhold til denne del og faciliteterer koordinering og videndeling.

Men der er ikke et tilsvarende fælles EU-agentur for et etisk forskning og sundhedsvæsen. Der er dog flere fora og initiativer, der arbejder på at styrke det etiske samarbejde på EU-plan.

 

Hvilke etiske dilemmaer præsenteres i filmen i forbindelse med genetisk manipulation af mennesker?

Det er et kæmpe spørgsmål. Der er store etiske overvejelser både i forhold til fosteret, forældrene, samfundet og lægen. I forbindelse med diskussionerne om retten til fri abort sættes fosterets rettigheder – det vil sige retten til liv – ofte over for moderens ret til et valg.

Tilsvarende kan man spørge om fosteret her også har nogle rettigheder, der bør afvejes op imod forældrenes ret til at træffe nogle valg. Det stiller også lægen i et dilemma for et foster kan i sagens natur ikke give sit samtykke, men er det egentlig en god model, at forældrene kan træffe det valg, hvor vi endnu langt fra kan overskue de langsigtede konsekvenser eller bør eksperten kunne trumfe forældrenes ønske om genmanipulation?

Endelig er der på et samfundsniveau spørgsmålet om, hvad vi bør behandle. EU’s charter for menneskerettigheder siger som sagt stop ved eugenik, men hvad er egentlig det normale? Hvor trækker vi grænsen ved, hvornår noget er en sygdom og hvad med forebyggelse af sygdom, som tilfældet er her (red: I filmen ‘Make People Better’)?

Diskussionen af disse meget vanskelige og holdningsprægede spørgsmål er enormt vigtig ud fra et samfundsperspektiv. I første omgang i forhold til om man overhovedet skal tillade det. Dernæst i forhold til om man skal prioritere ressourcer på det. I dag bliver folk med arvelige sygdomme tilbudt genetisk screening i sundhedssystemet.

I fremtiden kan genmanipulation måske bruges til at kurere de mange sjældne sygdomme, der skyldes, at der er opstået en uheldig mutation i generne. Det er sygdomme, der ofte betyder en tidlig død og invaliditet for dem, der er ramt. I dag kan vi kun tilbyde abort, hvis det opdages under graviditeten eller symptombehandling, men sjældent helbredelse. I de tilfælde kan man sige, at den risiko man løber ved at pille ved genomet opvejes af den betydelige risiko for lidelse og død, der er forbundet med ikke at gøre noget.

Men i dokumentaren er det ikke behandling, nærmere forebyggelse ved at pille ved et gen så man ikke kan smittes med HIV. Det er et helt andet scenarie.

Hvordan udforsker filmen spørgsmålet om, hvem der har ret til at bestemme over menneskets evolution?

Den nysgerrige, dristige videnskabsmand har altid været en spændende figur i litteraturen, der problematiserer samspillet mellem mennesket og teknologien. Faust, Dr. Jekyll og Dr. Frankenstein. Man kan se dokumentaren i dette objektiv. En historie om den nysgerrige – og måske dumdristige – videnskabsmand, der prøver grænserne for hvad mennesket kan og skal blande sig i. Kan og bør vi tage rollen som en slags ”intelligent designer” på os og er det i så fald et individuelt eller et kollektivt valg? Forældrenes eller videnskabsmandens?

 

Filmen hedder jo ‘Make People Better’ – Hvilke fordele og ulemper er der ved at skabe ændringer i vores gener og gøre os ”stærkere” så at sige?

Ulempen ved at gå ind og pille ved generne er, at man ved meget lidt om langsigtede konsekvenser, og der kan være store risici forbundet ved at gå ind og pille ved generne, der er fundamentale i produktionen af proteiner og aminosyrer – de byggesten som hver en millimeter af vores krop er afhængige af. Hvad kan det betyde for et menneske om 10, 15, 20 år? Det ved vi ikke…

Fordelen ved at gå ind og pille ved generne er for eksempel de tilfælde, hvor folk har sjældne sygdomme. I verden findes der få almindelige sygdomme, men mange sjældne sygdomme – op til 80% af dem kommer af en genfejl, som for eksempel betyder, at du ikke kan nedbryde en aminosyre eller et affaldsstof. Patienterne er som oftest børn og dør ofte i en tidlig alder. Her kunne det være relevant at gå ind og pille i generne, fordi patienten ellers dør eller bliver svært handicappet.

 

Filmen ‘Make People Better’ er instrueret af instruktøren Cody Sheehy og havde dansk premiere på CPH:DOX i 2023, hvor emnet også blev grundigt debatteret af et kyndigt panel. Denne debat kan lyttes til som podcast her. 

‘Make People Better’ kan lejes her på PARA:DOX nedenfor.

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet.
Ansvaret for indholdet er alene PARA:DOX.