All the Beauty and the Bloodshed
Oscar-nomineret film om den kompromisløse fotokunstner Nan Goldin, som kæmper for at drage den stenrige familien Sackler til ansvar for deres rolle i opioid-epidemien i USA
I 2020 døde mere end 100.000 amerikanere af en overdosis – ca. 75.000 af dødsfaldene skyldes afhængighedsskabende smertestillende medicin bedre kendt som ‘opioids’. Guldløve-vinderen ‘All the Beauty and the Bloodshed’ tegner et intimt portræt af den kompromisløse fotokunstner Nan Goldin og hendes aktivistiske kamp mod medicinaldynastiet The Sackler Family.
Nan Goldins autentiske fotografier af homoseksuelle og transkønnede subkulturer i Boston og New York i 70’erne og 80’erne udstilles i dag på førende museer som Guggenheim og Louvre. Museer, som Sackler-familien støtter med store donationer. Filmen følger Goldins personlige kamp mod et altødelæggende samfundsproblem i en historie om familierelationer, misbrug, kærlighed og kunst.
Til filmens forpremiere i januar 2023 inviterede vi filmens Oscar-vindende instruktør Laura Poitras til en samtale med opinionsredaktør på Politiken, Lotte Folke Kaarsholm. Arrangementet var præsenteret i samarbejde med Heartland og Reel Pictures, og samtalen blev optaget som podcast, som er tilgængelig her på PARA:DOX nedenfor.
Laura Poitras’ film ‘Risk’, som handler om Julian Assange, er også tilgængelig her på PARA:DOX nedenfor.
Mere viden
Hør en samtale med filmens Oscar-vindende instruktør her