For en garvet filmskaber som Jon Bang Carlsen er det en befrielse ikke at fokusere på mennesker, men vende kameraet mod de mange katte i Rigas gader, huse og kontorer. Mens nyhedsrapporterne koncentrerer sig om den tiltagende trussel fra Rusland, spinner, snuser og gaber kattene bare. Der er katte i lejlighedskomplekser, regeringsbygninger og på borgmesterens mødebord. Der er horder af tavse vidner overalt, der ser ud som om, at de holder skarpt øje med, hvad der foregår omkring dem, men som nok er mere interesserede i at fange musen eller undgå hunden. Fra originale kameravinkler ser vi pludselig et utæt brusebad eller en trappeopgang med helt nyt (katte)øjne. Den daglige lyd af fodtrin forvandles til et mysterium for kattens ører.

Denne eksperimentelle ode til livet som kat leger med forestillingen om subjektivitet, hvor det skiftende perspektiv opfordrer os til at reflekteren over vores egen opfattelse af virkeligheden.