Elsewhere
Sansemættet hybriddokumentar, der puster magien og mystikken tilbage i den danske natur nord for Limfjorden.
Gamle sagn om faldne engle og en usynlig landstryger, de kalder for Beelzebub. Det er ikke fantasy, men myter fra Thy.
Over sansemættede naturbilleder genfortæller en stemme på klingende thybomål de myter, der har formet folket nord for Limfjorden, og som stadig påvirker dem i dag. Med vidnesbyrd fra nutidens thyboere beskrives uforklarlige hændelser, ulykker og ritualer, men centralt i alle historierne står naturen. Det vindblæste landskab, som er lige så smukt, som det er nådesløst.
Vibeke Bryld genfortryller den nordjyske natur, når hun lader kameraet svæve undersøgende hen over jorden igennem kornmarker og bakker, sammenfaldne bygninger og frodige haver, i en fri og ekspressiv fortælling om de historier, der binder et lokalsamfund sammen. Her er naturen ikke noget, der skal forstås, men føles. Og sjældent har den danske natur føltes så stor og mytisk, som den gør i ‘Thyland’.
Mere viden
Lær mere om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger