I slutningen af ​​1990’erne lykkedes det den ikoniske fotograf Bruce Weber at overtale Robert Mitchum til at stille sig foran hans kamera til et filmet portræt. Weber optog Mitchum i 35 mm og 16 mm sort-hvid, hvor han hang ud med venner og kammerater på restauranter og hotelværelser og sang foran en mikrofon hos Capitol Records, mens han indspillede standarder til et planlagt album. Da Mitchum døde i 1997, satte Weber sit elskede projekt på hylden, og det varede et stykke tid, før han vendte tilbage til sine optagelser, tog kameraet op igen for at fortsætte og fuldføre sin hyldest til Mitchum.

Nice Girls Don’t Stay for Breakfast er et smukt nuanceret portræt af en mand, der kom fra – og for mange var selve legemliggørelsen af ​​- en svunden æra, der udfoldede dens fordomme, dens længsler og dens charme. Robert Mitchum, Hollywoods originale “bad boy”, var en stor kunstner med en digters følsomhed.