Safari

I Afrika, på de vilde sletter, hvor antiloper, impalaer, zebraer og andre vilde dyr græsser, holder tyske og østrigske jagtturister deres ferie. De kører ud i bushen, ligger på lur og udser sig deres bytte. De skyder, græder af spænding og poserer foran det dyr, som de netop har nedlagt.

Østrigske Ulrich Seidl er kendt for at vende vrangen ud på samtids-Europa i sin ind imellem næsten surrealistiske hybrid af tåkrummende pinlig satire og politisk kritik – og mellem dokumentar og fiktion. I ‘Safari’ er Seidl taget på storvildtjagt i Namibia, og det bliver det ikke mindre grimt og grænseoverskridende af. Bleghvide europæere med tropehjelme og khaki-farvede safari-outfits er turister på savannen i en jagt, der handler mere om selfies end om trofæer.

En zebra, en giraf og allerhelst en elefant – jagten er gået ind. På papiret er storvildts-safarien en helt legal affære. Men Seidls skarpe blik og diskrete observationer fortæller han bagsiden af historien om masseturismen i en tid, hvor der er gået konkurrence i oplevelser. Med klarsyn og kras komik vender Seidl i vrangen ud på jagtsafarien og ender med at fortælle os mere om mennesket selv end om dets bytte.