Astronauten Eileen Collins skrev historie to gange. Første gang, da hun ankom til NASA som pilot på et tidspunkt, hvor der næsten ikke fandtes kvinder i dette elitefelt, og anden gang da hun blev den første kvinde, der var pilot og chef for en rumfærgemission.

Collins blev født i 60’erne i en arbejderklassefamilie uden privilegier. Siden barndommen drømte hun om himmelrummet, og med sit positive og dybt sympatiske sind arbejdede hun sig op fra middelmådig studerende til nationalhelt. Kun ni måneder efter at have set sin første solopgang over jorden, føder hun sit første barn. Gennem videoopkald fra den internationale rumstation synger hun sovjetiske kosmonaut-hymner som vuggeviser og definerer en ny form for moderskab: den galaktiske slags.

I ‘Spacewoman’ fortæller Collins sin egen historie, og hun er en medrivende fortæller med en helt enestående indsigt i den oversete, psykologiske dimension i livet som astronaut med det ufattelige pres, det fører med sig – og hvor man er nødt til at kunne holde hovedet koldt selv i de mest utrolige situationer.