512 Hours

I sommeren 2014 strømmede titusindvis af gæster til Serpentine Gallery i London for at opleve Marina Abramovićs udstilling, ‘512 Hours’. Men da den åbnede, gik det op for alle, at publikum selv var det egentlige værk i den ikoniske performancekunstners skelsættende udstilling. Publikum var imidlertid også aktive deltagere og medskabere i det sociale eksperiment, der på den minimalistiske baggrund af galleriets tomme rum konstant udviklede sig i nye, uforudsigelige retninger i løbet af de tre uger – eller 512 timer – hvor udstillingen fandt sted, mens Abramović selv deltog i det performative ritual uden at dirigere det.

Adina Istrate og Giannina La Salvia dokumenterede ikke kun selve showet, men også den kreative proces og – ikke mindst – hvad den betød for nogle af de mange medvirkende. Alle har haft vidt forskellige og ofte dybt personlige oplevelser, som hos flere blev begyndelsen på en proces af healing.

Da dokumentaren blev vist på CPH:DOX i 2021 efter et år med social afstand fremstod ‘512 Hours’ blot endnu mere generøs i sin radikale vision for nye og frie fællesskaber. Man oplever en enestående kunstnerisk begavelse i aktion i en film, der hører til blandt de fineste om kreativ tænkning og praksis.