The Invisible Extinction
Udryddelsen af sunde bakterier i vores kroppe kan eskalere en ny global sundhedskrise. Den gode nyhed: Feltets to bedste forskere er på sagen.
Biodiversitet er også et spørgsmål om, hvad der foregår inde i vores egne kroppe. Hen over et halvt århundrede er halvdelen af verdens mikrober forsvundet i takt med, at antallet af sygdomme som astma, allergi, overvægt og diabetes har vundet indpas. Er der en sammenhæng? Overforbrug af antibiotika, forarbejdede fødevarer og sterile miljøer har sat balancen i vores indre under pres.
Stjerneforskerne Marty Blaser og Gloria Dominguez undersøger, hvordan udryddelsen af sunde bakterier påvirker vores helbred. Deres forskning fører dem til patienter i hele verden, som lider af livstruende sygdomme udløst af denne forstyrrelse. Missionen er at kurere dem, men også at genoprette vores manglende mikrober, før det får katastrofale konsekvenser.
Mere viden
Kom tættere på menneskets samliv med trillioner af bakterier, der lever i, på og ved vores kroppe.