The Oil Machine
Eventyret på Nordsøen bliver taget op til grundig, historisk revision i en film om den olie, der stadig flyder, og som i årtier har været med til at løfte levestandarderne – og som nu truer med at få klimaet til at kollapse.
De gyldne tider er forbi. Krige, finanskriser og truslen fra et klimakollaps har taget det eventyrlige ud af olieeventyret i Nordsøen. Det sorte guld flyder stadig, men med stigende vandstande og øget bevidsthed om CO2-udledninger er fronterne tydeligt tegnet op mellem klimaaktivister, borebisser, investorer og økonomer.
Emma Davie (‘Becoming Animal’, CPH:DOX 2018) dykker ned i det vidt forgrenede oliekompleks ude på havet i en film, der også trækker de historiske linjer op i den store fortælling om nordsøolien, som er tæt vævet sammen med den danske velfærdsstat gennem årtier. En grundig og klarsynet film, der lader de enkelte parter tale deres sag.
Mere viden
Bliv klogere på oliedebatten her