The Perfect Meal – The Secrets of the Mediterranean Diet
En madglad og videnskabelig hyldest til Middelhavsdiæten og ikke mindst det flydende guld: olivenolien.
Man er, hvad man spiser. Og i middelhavslande som Grækenland og Kreta har menuen for det meste bestået af årstidens grøntsager, korn, frugter, lidt rødt kød og selvfølgelig olivenolie – masser af det! Fattigmandskosten viste sig at være så sund, at mænd på Kreta i 1960’erne havde helt op til 90 % lavere risiko for hjertetilfælde end deres amerikanske jævnaldrende. Men sådan er det ikke længere. Den billige amerikanske junkfood har erstattet grøntsagerne, og livsstilssygdommene er fulgt med. Med velvalgte case-studier følger ‘The Perfect Meal’ videnskabsfolk, kokke og diætister over hele Europa, som har forsket i den oprindelige middelhavsdiæt og blandt andet kan bevise, at olivenolie nærmest er flydende guld. Overbevises du ikke af videnskaben, er filmens overbevisende trumfkort den smittende madglæde, som bobler ud af de smukt komponerede billeder af friske grøntsager, frodige oliventræsmarker og gastronomiske tryllerier.