Time to Gather
Solbeskinnet og sanselig film fra Portugal, hvor en hel landsby gennem generationer har dyrket kork, så man har noget at lave propper af. En elegant fabel om (års)tidernes skiften i den gamle verden.
Et sted midt i Portugal lever en hel landsby i pagt med korktræernes årlige cyklus. Når tiden er inde, drager korkbønderne ud i naturen for at høste korkbarken fra træernes stammer med et erfaren og hensynsfuldt greb, der er blevet holdt i live i generationer af fædre med særlige økser i hænderne, der har givet det noble håndværk videre til deres sønner. Stærke kvinder samler korken i stakke og drømmer sig tilbage til dengang, de ikke selv skulle slæbe, men var korkarbejdernes kokke og stod omgivet af fuglesang og afsvedte korktræer med naturen som køkken. Tilbage i landsbyen forsøger plantagens ejer at sælge korken til en forhistorisk lav pris, samtidig med at han støder sammen med sin datter. Sofia Bairrãos film er en sanselig og smuk meditation over det portugisiske landskab, der producerer mere kork end noget andet sted i verden.