Vivos
Ai Weiweis film om bortførelsen af 43 mexicanske studerende nærmer sig svar på de uopklarede spørgsmål ved at give ordet til de efterladte.
Da en mexicansk skolebus i 2014 blev angrebet af ukendte gerningsmænd, og 43 unge mennesker sporløst forsvandt, var verden forfærdet. Bølgerne af tilfældig, brutal vold i det hårdt prøvede land havde nået et niveau, ingen kunne ignorere. Men opklaringen sandede til i løse teorier og korruption, mens narkokartellerne forsatte deres hærgen. Havde nogen gemt stoffer på bussen? Var der tale om en afstumpet massakre til ren afskrækkelse i landets evige narkokrige? Eller havde angrebet noget at gøre med, at netop denne skole og region er kendt for sin selvstændige, regeringskritiske attitude? Og hvor meget vidste det politi, der nu selv står anklaget for at stå bag bortførelsen?
Den kinesiske kunstner og aktive dokumentarist Ai Weiwei giver i sin undersøgende og dybt humane film i stedet ordet til de efterladte. Og det viser sig at være en mulig vej til et svar på de mange ubesvarede spørgsmål, som tragedien efterlader én med. Det er umuligt ikke at blive både oprørt og revet med af familiernes imponerende, stoiske stædighed i kampagnen for at kaste lys over en sag, som højere kræfter helst så forblev mørklagt.