At blive mor medfører mange forandringer: forholdet til din krop, til tid og materielle ting, følelsen af identitet og arv. Danseren, koreografen og kunstneren Julienne Doko inviterer os til en refleksion over kroppens evne til at forandre sig gennem de forskellige kulturelle opfattelser af moderskab i et performativt værk, som hylder den krop, der bærer tegn på at have skabt liv. På dansk og engelsk viser udtrykket ‘strækmærke’ en negativ vurdering af kropsforandringer. På Dokos modersmål, Gbaya fra Den Centralafrikanske Republik, kaldes strækmærker for ‘forfædrenes tatovering’, et ord, der er ladet med stolthed over livets fortsættelse og overlevering.