Den sibiriske permafrost smelter. Ude i landskaber, der har været næsten uforandrede gennem tusindvis af år, kommer urgamle knogler nu til syne i den tøende jord, mens vilde dyrearter forsvinder. Herude under den vældige himmel er nogle få mennesker ude i hvert sit ærinde. En far skal lære sin lille søn fra storbyen at jage vilde rensdyr, mens en ekspedition på tre leder efter stødtænder fra mammutter, så de kan klone det uddøde kæmpedyr med dets egen DNA i et laboratorie langt væk. Myter og tidsaldre ligger i lag i Liesbeth de Ceulaers altsomluttende og atmosfæriske film fra tundraen, der registrerer de langsomme, tunge forandringer med en seismografisk sensitivitet, der kommer til udtryk i billeder og lyd.

‘Holgut’ (hvis titel refererer til et sagnvæsen) er imidlertid ikke en film, der nøjes med at observere den fatale masseuddøen af flora og fauna, og dens mulige tilbagevenden i klonet form. Fantasi og virkelighed, fortid og nutid, myter og drømme – alle faste former smelter langsomt sammen i de Ceulaers visionære og vedkommende stemningsrapport fra stepperne.