Tbilisi, Georgien. En mand er død. Han efterlader sig sin halvvoksne søn Gonga og dennes onkel Bart. De to driver rundt i forstæderne, mens Bart (der i øvrigt tidligere var Gongas tante) prøver at lære Gonga, hvordan man er en rigtig mand i Georgien med alt, hvad der hører med – som for eksempel at kunne parkere en bil, ryge hash, drikke og sætte et kondom rigtigt på.

Bart er en hustler, der skylder penge væk og finder ting på lossepladsen og sælger dem videre. På en af deres dagdriverdage finder de en kuffert fuld af rustne kors, og Bart får en frisk idé: De skal lave korsene om til neon-krucifikser, de kan sælge til byens borgere ved at gå fra dør til dør. Forretningen er en succes, pengene strømmer ind, men så drager Bart på kasino.

‘Holy Electricity’ er en legesyg fabel og et elskværdigt portræt af Tbilisi og byens beboere. En publikumsfavorit, hvor fabulerende fiktion og stiliseret socialrealisme er hinandens bedste venner – og et eksempel på, hvorfor georgisk film er i topform netop nu.