Ingen kender Casper
En ung mand fra Odense bliver en YouTube-stjerne med kanalen ‘Spørg Casper’. Men hvor slutter den (selv)ironiske iscenesættelse, og hvor starter den virkelige Casper?
I 2012 starter den 20-årige Casper Harding fra Odense sin Youtube-kanal ‘Spørg Casper’. Til den anledning skaber han den småtumpede og følelsesforvirrede drengerøvskarakter, som seerne kan stille alverdens spørgsmål. I starten er det bare for sjov. Men pludselig har han over en million views, så over 80 millioner, og så er han i de regionale nyheder. Han bliver genkendt på gaderne og er med til prisuddelinger, og bliver hyret som reklamefigur af store firmaer.
Men langsomt opstår der tvivl om, hvor ‘Spørg Casper’ stopper og Casper Harding starter. Da han midt i det hele bliver far, tvinges han samtidig til at forholde sig til sit forhold til sin egen far.