Into the Ice
Et storslået eventyr om indlandsisen på Grønland med tre førende forskere på jagt efter, hvad isen kan fortælle om vores klima, vores fortid og mulige fremtid.
180 meter nede i et enormt hul i den grønlandske indlandsis ligger svaret på nogle klimaforskningens største gåder. Tre af verdens førende glaciologer rejser afsted på en ekspedition for at søge svar. På trods af mange års forskning har vi nemlig stadig ikke nogle klare tal på, hvor hurtigt isen smelter. Selvom deres markante personligheder knap kunne være mere forskellige, er de tre forskere Alan Hubbard, Dorthe Dahl-Jensen og Jason Box på hver sin måde dedikerede til at gøre os alle klogere på omfanget af klimakrisens konsekvenser for fremtiden. Også når det indebærer, at Hubbard og filmens instruktør Lars Henrik Ostenfeld selv må klatre ned i det enorme hul i en scene, der vil få det til at svimle for de fleste!
’Into the Ice’ er et storslået, cinematisk eventyr med vidtrækkende konsekvenser for, hvordan vi opfatter klimaforandringerne – og med et meget menneskeligt indblik i den fundamentale nysgerrighed, der driver verdens bedste forskere.
Mere viden
Kom tættere på kold is og uundgåelige klimaforandringer