La Maison de la Radio
Intimt blik ind i hverdagen på en fransk radiostation for at udforske et medie, hvis indhold - lyden - forbliver usynlig.
At lave en film om en radiostation lyder ikke som det mest visuelt overbevisende projekt. Hvor mange forsøg skal radioværten bruge, før den akustiske overgang fra en åbnet til en lukket dør er perfekt, eller før oplæserens stemme er korrekt moduleret?
Men hvem kunne være bedre til at skildre det, der ikke kan ses, end den franske mesterinstruktør Nicolas Philibert? Han tilbragte et halvt år i de endeløse korridorer i Radio Frances hovedkvarter ved bredden af Seinen, hvor han filmede de mennesker, som dedikerer sig fuldstændigt og omhyggeligt til deres arbejde. Philibert tager sig tid og lader den rige mangfoldighed af radioprogrammer skabe sit eget univers som et ekko af verden udenfor.
‘La Maison de la Radio’ et monument over de flittige skabere bag det blinde medie – radioen. Filmen blev vist på CPH:DOX i 2013.
Philiberts nyeste film, ‘Adament – Hjerterum på Seinen’, handler om det flydende behandlingstilbud indenfor psykiatrien midt i det centrale Paris. Filmen vandt hovedprisen på filmfestivalen i Berlin i 2023 og udkom i de danske biografer den 23. november 2023.