Nakskov 1:50
Et kærligt forankret portræt af den knaldrøde, lollandske by som miniaturemodel i forholdet til 1:50 med plads til røverhistorier, klassekamp og bajere i frokostpausen.
Nakskov var i mange år kendt som en af Danmarks “rødeste” byer. Skibsværftet og sukkerfabrikken definerede byens identitet, og arbejderne var stolte.
Nakskov var på mange måder en ideel model for en moderne by i velfærdsstaten Danmark. Faktisk i så høj grad, at Matilda Mester bogstaveligt talt ser på Nakskov som en miniatureudgave af, hvordan forholdet mellem provins, politik og proletariat har ændret sig over årene, inspireret af de miniaturemodeller af værftet og fabrikken som de pensionerede ansatte hygger sig med at lave i weekenderne.
Resultatet er et kærligt og opmærksomt, lokalhistorisk portræt af en by og de mennesker, der over årene har formet den.