Room 237
Her søges svar på et spørgsmål, der har plaget Kubrick-fans, siden filmatiseringen af Stephen Kings gyserklassiker ’Ondskabens Hotel’ fik premiere i 1980: Hvad ville Stanley Kubrick egentlig sige med sin film?
I 1980 skræmte Stanley Kubrick en hel verden med sin filmatisering af The Shining. Filmen er en af de mest uhyggelige nogensinde og har gennem årene været genstand for mange spekulationer.
‘Room 237’ går i dybden med en række af de mere radikale fortolkninger af denne gyserklassiker og med vidt forskellige udgangspunkter og gennem klip fra filmen og andre af Kubricks værker dykker filmen ned i et hemmelighedsfuldt skatkammer af gådefuld dramatik, som kaster fascinerende nyt lys over filmen – og andet som Kubrick har villet fortælle os i det skjulte.