I Israel er der en lov om, at man i Jerusalem skal bruge Jerusalem-stenen, når man bygger nyt. På overfladen skal stenen sikre, at byen bevarer sin æstetiske karakter. Men under overfladen er jura, sten og arkitektur blevet brugt som en tavs, men effektiv metode til at udgrænse palæstinensiske kvarterer siden Israels erobring af Østjerusalem i 1967. Målet var at gøre en genopdeling af Jerusalem fysisk umulig. I en sober og skarpsindig analyse kortlægger ‘Rule of Stone’ arkitekturens æstetiske, ideologiske og strategiske rolle. Gennem arkivoptagelser og interview med de arkitekter og byplanlæggere, der stod for udformningen af det moderne Jerusalem, og de lokale beboere, der lider under loven, oprulles hvordan byrum, design og æstetik også er instrumenter til demografisk og politisk kontrol.