Kampen om Grønland
Den unge generation af grønlændere er delt af spørgsmålet om uafhængighed. Med en uvis fremtid foran sig er det nye tider på verdens største ø.
En film om det nye Grønland. Vi følger fire unge, der på hver deres måde ønsker forandring i deres land.
Rapperen Josef bliver landskendt, da han udkommer med sangen ‘Tupilak’, der sætter spørgsmålstegn ved relationen til Danmark. Sammen med sin kæreste Paninnguaq får de lavet ansigtstatoveringer og bliver det nye power-par, der trods barndom med alkoholisme og fraværende forældre har brudt den onde cirkel. De ønsker selvstændighed.
Den unge politiker Kaaleeraq ønsker ligeledes løsrivelse fra Danmark og har derfor den fulde støtte fra tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen. Politikeren Tillie bliver næsten dagligt udsat for chikane, fordi hun ikke taler grønlandsk. Hun voksede op på børnehjem i Danmark, men er vendt tilbage og har dannet et nyt parti, der kæmper for øget samarbejde.
‘Kampen om Grønland’ giver et indblik i Grønland midt i en brydningstid, hvor landet pludselig kommer på de internationale forsider, da Trump i en grotesk bemærkning udtrykker ønske om at købe det.
Mere viden
Kom tættere på Grønlands kamp for selvstændighed, splittelse og kampen for fastholdelse af kultur