The Mushroom Speaks
Økologisk science fiction og naturfilosofi i en smuk og generøs film om svampe – og om hvad vi kan lære, hvis vi lytter til naturen.
Svampen er et beskedent væsen. Men de fremmedartede og tusindårige livsformer er også Jordens immunsystem og vil overleve vore midlertidige civilisationer. De sanser og kommunikerer.
Paddehatten og dens sporer bliver i Marion Neumanns smukke og intelligente film til en tankevækkende genstand for en vidt forgrenet undersøgelse af verden hinsides menneskets egen skala. Fra det mikroskopiske til de næsten kosmiske sammenhænge – også på tværs af politik, etik og økologi. I byer og dybe skove i USA, Japan, Tyskland og ude på Amager Strand møder vi forskere og svampeentusiaster, der lærer af mycelierne. Når man hører, hvad de har lært, tænker man, at det er på tide at lytte til naturen.
‘The Mushroom Speaks’ er en åbensindet og elegant film, generøs i sin tillid til ens egen evne til at indleve sig i andre mennesker (og livsformer) og i nye tankebaner. Også når de nærmer sig økologisk science fiction.
Mere viden
Mød filmens instruktør og bliv klogere på hvad der sker med hjernen på et svampetrip