We Kill For Love
På jagt efter den glemte verden af “direct-to-video” erotiske thrillers - en filmgenre, som i de sene nattetimer engang dominerede de amerikanske kabel-tv kanaler og hylderne i de lokale videobutikker.
Denne dokumentarfilm udforsker den underkendte B-filmgenre af erotiske thrillers fra oprindelsen i film noirs til storhedstiden på 1980’erne og 90’ernes hjemmevideomarked. ‘We Kill For Love’ balancerer filmkunst med filmforskning, når den kommer omkring interviews med de mange instruktører, forfattere og skuespillere, som pustede til flammerne i denne sexede undergenre, samt akademikere og filmhistorikere, hvis bøger har udforsket genrens mysterier og rødder.
Fortalt med humor og takt og ledsaget af hundredevis af illustrative klip fra erotiske thrillers gennem tiden, afslører dokumentaren det bankende hjerte, der gemmer sig i den glemte og ofte udskældte filmgenre.







