Solens stråler gennem et forseglet sylteglas med bær. En pose frø markeret med sirlig håndskrift. De skiftende sæsoners stille drama. ‘Agatha’s Almanac’ er et sanseligt og cinematisk portræt af 90-årige Agatha, som trodser moderniteten og kapitalismen til fordel for et enkelt, selvforsynende liv på sine forfædres gård.

Her passer hun sin jord og dyrker frø, som er gået i arv i generationer. Vandmeloner, bønner, blomster, krydderurter og grøntsager – hendes store have forsyner hende med alt, hun har brug for. Gården ser ud som den gjorde i 1950’erne og er på alle måder ‘off the grid’. Kunstneren Amalie Atkins har i sin 90-årige tantes ånd skabt sit portræt af hende i hånden: ‘Agatha’s Almanac’ er optaget på knitrende smuk, analog 16mm-film over seks år med et lille filmhold kun af kvinder.

Ligesom der ikke er nogen moderne teknologi i Agathas liv, er der heller ingen moderne politiske slogans at råbe med på. Alt er handling og fordybelse i en af årets mest kompromisløst feministiske film. At den også er en af de smukkeste vidner blot om, hvor tæt de to ting hænger sammen.