Cyborgs Among Us
We are the robots - eller? Velkommen til den posthumane samtid, hvor en antenne i panden sætter dig i stand til at høre farver.
Teknologien har altid været menneskets forlængede arm, men med nye opfindelser kan vi erstatte og endda i nogle tilfælde forstærke vores sanser og kropslige formåen. Så hvad er mennesket i dag, hvis vi kan manipulere og overskride vores egenskaber efter behag?
‘Cyborgs Among Us’ præsenterer os for nogle af dem, der på praktisk vis optimerer deres hverdag med maskiner og teknologiens hjælp, men også dem, der vil ændre verden og menneskets biologi ved at tilføje og inkorporere mekaniske dele.
Under alle omstændigheder er kyborgerne – de levende maskiner – allerede iblandt os.