Margaret Atwood: A Word after a Word after a Word is Power
Portrætfilm af den 80-årige forfatter Margaret Atwood, som bl.a. har skrevet ‘The Handmaid’s Tale’ og skabt en ny genre af dystopilitteratur.
Imens autoritære ledere kommer til magten, anti-abort-bevægelser vinder indpas, og klimatruslen lurer i baggrunden, har Margaret Atwoods forfatterskab fået nyt liv. Med tv-versionen af den dystopiske ‘The Handmaid’s Tale’ er Atwoods navn blevet cementeret verden over. I denne portrætfilm følger vi den ukuelige 80-årige Atwood på hendes turné verden rundt i forbindelse med den længe ventede udgivelse af ‘The Testaments’, der er udkommet på dansk med titlen ‘Gileads Døtre’. Filmen giver os et hjertevarmt indblik i et liv centreret omkring Atwoods passion for litteratur, politik og natur.