Censuren og undertrykkelsen af kritiske stemmer er i fremmarch. Også i Tyrkiet, hvor en gruppe kunstnere og filmskabere samler sig for at reflektere over de mulige grænser for hvad man faktisk kan sige – og ikke mindst hvordan man siger det. Resultatet er et videoværk i seks vidt forskellige episoder, som med ærlighed og humor dækker ekspressive udtryk som fængselsgraffiti, desktop-collager, overvågningskameraer og kunsten at cruise. For en ting er eksplicit censur, noget andet er selvcensur, og noget tredje er hvordan man kritisk og kreativt kan bruge den som en kunstnerisk metode. Censuren er muligvis i fremmarch i Tyrkiet, men det er scenen for samtidskunsten også.